Analyser din teksts læsbarhed
Forstå læsbarhedsformler
Lær om de forskellige formler, der bruges til at vurdere læsbarhed, og hvordan du tolker deres scorer.
Flesch Reading Ease
Flesch Reading Ease-scoren er en af de mest udbredte læsbarhedsformler. Højere scorer angiver materiale, der er lettere at læse, mens lavere scorer angiver sværere tekst. Formlen tager højde for sætningslængde og stavelsesantal.
Fortolkning af scorer
Højere scorer indikerer større læsbarhed.
Flesch-Kincaid Grade Level
Flesch-Kincaid Grade Level-formlen omsætter Reading Ease-scoren til et amerikansk klassetrin. Den fortæller, hvilken akademisk klasse en person skal have gennemført for at forstå dit indhold. Formlen bruger de samme målinger (sætningslængde og stavelser) men giver en klassetrinsscore.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Gunning Fog Index
Gunning Fog Index estimerer, hvor mange års uddannelse en person behøver for at forstå teksten ved første gennemlæsning. Den ser på sætningslængde og procentdelen af komplekse ord (ord med tre eller flere stavelser).
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Coleman-Liau Index
Coleman-Liau Index baseres på tegn i stedet for stavelser, hvilket gør den ideel til computeriseret vurdering. Den estimerer det amerikanske klassetrin, der kræves for at forstå teksten. I modsætning til andre formler fokuserer den på tegntælling, som er lettere at beregne automatisk.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
SMOG Index
SMOG-indekset (Simple Measure of Gobbledygook) estimerer de uddannelsesår, der kræves for at forstå en tekst. Det er særligt præcist til sundhedsbudskaber og bruges ofte i sundhedsmaterialer. SMOG fokuserer på polysyllabiske ord og beregnes ud fra et udvalg på 30 sætninger.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Automated Readability Index
Automated Readability Index (ARI) fokuserer på tegntælling pr. ord i stedet for stavelser, ligesom Coleman-Liau Index. Det gør den lettere at beregne programmæssigt. Den giver en omtrentlig repræsentation af det amerikanske klassetrin, der kræves for at forstå teksten.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Linsear Write Formula
Linsear Write-formlen blev udviklet til det amerikanske flyvevåben for at beregne læsbarheden af tekniske manualer. Den tæller "let ord" (to stavelser eller færre) og "svære ord" (tre stavelser eller flere) i en prøve på 100 ord og anvender derefter en formel for at beregne klassetrinnet.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
FORCAST Formula
FORCAST-formlen blev udviklet specifikt til at vurdere tekniske dokumenter og formularer, frem for sammenhængende tekst med fulde sætninger. Den bruger kun en optælling af enstavelsesord i en prøve på 150 ord til at bestemme klassetrinnet. 'N' er antallet af enstavelsesord i prøven.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Powers-Sumner-Kearl Formula
Powers-Sumner-Kearl-formlen blev designet til at vurdere læsbarheden af tekster til de yngste klassetrin og børnebøger. Den bruges typisk til indhold rettet mod klassetrin 1-6 og bliver mindre præcis ved højere klassetrin.
Fortolkning af scorer
Lavere scorer indikerer større læsbarhed.
Hvorfor forskellige formler giver forskellige resultater
Hver læsbarhedsformel måler forskellige aspekter af tekstkompleksitet. Nogle fokuserer på sætningslængde, andre på ordlængde eller stavelsesantal. For en mere præcis vurdering bør du overveje gennemsnittet af flere formler og tilpasse valget til din specifikke målgruppe og indholdstype.
Sådan forbedrer du læsbarhed
- Brug kortere sætninger (i gennemsnit 15-20 ord)
- Vælg enklere, almindelige ord
- Brug aktiv stemme i stedet for passiv
- Del lange afsnit op i mindre stykker
- Brug punktlister og lister til kompleks information
- Brug overskrifter til at organisere information
Hvad er en god Flesch-score?
Flesch Reading Ease går fra 0 til 100, og en højere score betyder lettere tekst. I How to Write Plain English satte Rudolf Flesch 60 som minimum for klart engelsk og krævede mindst 80 for tekster i samtaletone til forbrugere.
| Score | Skoleniveau |
|---|---|
| 90–100 | Klassetrin 5 |
| 80–90 | Klassetrin 6 |
| 70–80 | Klassetrin 7 |
| 60–70 | Klassetrin 8 til 9 |
| 50–60 | Klassetrin 10 til 12 |
| 30–50 | Videregående uddannelse |
| 0–30 | Afsluttet videregående uddannelse |
Flesch tilpassede formlens koefficienter til engelske tekster i 1948, så en score for et andet sprog er en grov rettesnor.
Skriver du til en bestemt læser? Find først læserens læseniveau, før du sigter efter en score. Til længden: se hvor mange sider teksten fylder, og hvor lang tid den tager at læse højt.
Sådan sætter overblikket sine mål
Målene for forbrugere og klart sprog følger Flesch. Klassetrin 6 svarer til hans score på 80 for tekster til forbrugere, og klassetrin 9 er toppen af det interval, han angav for sit minimum på 60.
Patientinformation sigter mod klassetrin 6, fordi en oversigtsartikel i American Family Physician anbefaler et læseniveau svarende til 6. klasse eller lavere til patientmateriale.
Akademiske tekster sigter mod niveauet på videregående uddannelser, højst klassetrin 16, det interval, Flesch placerede mellem scorerne 30 og 50.
Sætningskortet vurderer hver sætning for sig med klassetrinsformlen for dens sprog, Flesch-Kincaid uden for polsk og russisk, og markerer sætninger, der ligger fire klassetrin eller mere over målet.
Læsetiden regner med 238 ord i minuttet, den gennemsnitlige hastighed for stillelæsning af faglitteratur i Brysbaerts metaanalyse fra 2019.
Scorer for tekster på andre sprog
LIX lægger den gennemsnitlige sætningslængde sammen med andelen af lange ord i procent, altså ord med mere end seks bogstaver. RIX deler antallet af lange ord med antallet af sætninger. Ingen af dem kræver, at stavelser tælles, og derfor kunne Björnsson bruge LIX til at sammenligne aviser på 11 sprog.
LIX = ord ÷ sætninger + 100 × lange ord ÷ ord; RIX = lange ord ÷ sætninger
I formlerne med stavelser tælles stavelserne ud fra hvert sprogs vokalbogstaver. Engelsk beholder sine egne staveregler.
Spørgsmål om læsbarhedsscorer
Hvad er en god score i Flesch Reading Ease?
Sigt efter 60 eller mere for klart sprog og 80 eller mere for tekster i samtaletone til forbrugere. Det er de minimumsværdier, Rudolf Flesch satte i How to Write Plain English.
På hvilket læseniveau skal patientinformation skrives?
På et niveau svarende til 6. klasse eller lavere. En oversigtsartikel i American Family Physician anbefaler det niveau til patientmateriale.
Virker værktøjet til tekster, der ikke er på engelsk?
Ja, med begrænsninger. Det tæller ord og stavelser på tekstens sprog og tilføjer LIX og RIX, som tæller bogstaver i stedet for stavelser. De engelske formler for klassetrin kører stadig, så læs dem som en grov rettesnor. Polske tekster får også FOG-PL og Pisareks indeks, og russiske tekster får Obornevas tilpasning af Flesch. Japanske tekster får kun optællinger.
Bliver min tekst uploadet nogen steder?
Nej. Analysen kører i din browser, og teksten sendes ikke til nogen server. Den gemmes i denne browsers lokale lager, så den detaljerede rapport kan åbne den.
Kilder
- Flesch, R. (1948). A new readability yardstick. Journal of Applied Psychology, 32(3), 221–233.
- Flesch, R. (1979). How to Write Plain English, chapter 2.
- Kincaid, J. P., Fishburne, R. P., Rogers, R. L., & Chissom, B. S. (1975). Derivation of new readability formulas for Navy enlisted personnel.
- McLaughlin, G. H. (1969). SMOG grading: a new readability formula. Journal of Reading, 12(8), 639–646.
- Smith, E. A., & Senter, R. J. (1967). Automated Readability Index.
- Coleman, M., & Liau, T. L. (1975). A computer readability formula designed for machine scoring. Journal of Applied Psychology, 60(2), 283–284.
- Powers, R. D., Sumner, W. A., & Kearl, B. E. (1958). A recalculation of four adult readability formulas. Journal of Educational Psychology, 49(2), 99–105.
- Björnsson, C. H. (1983). Readability of newspapers in 11 languages. Reading Research Quarterly, 18(4), 480–497.
- Anderson, J. (1983). Lix and Rix: variations on a little-known readability index. Journal of Reading, 26(6), 490–496.
- Safeer, R. S., & Keenan, J. (2005). Health literacy: the gap between physicians and patients. American Family Physician, 72(3), 463–468.
- Brysbaert, M. (2019). How many words do we read per minute? A review and meta-analysis of reading rate. Journal of Memory and Language, 109, 104047.